Åbningstider:
Onsdag til Søndag og Helligdage
Kl. 10 - 16

Bogbylangeland.dk

                                                                                         Vi støtter kulturen på Langeland.

Nyhedsbrev for juli 2019

Juli har været en spændende måned. Vi var med til at tømme et gods på Sydfyn, hvilket satte os i besiddelse af en masse effekter fra gamle dage.

Vi donerede fire billeder til Nørre Vosborg, det var billeder der var kommet til os gennem et flyttebo. Billederne var motiver fra Nørre Vosborg i gammel tid. Nørre Vosborg er en museums herregård i Jylland. 

Vores ænder er blevet store, og alle 10 svømmer stadig rundt i søen.

Vi har fået ny frivillig blandt os. Det er Inge, og hun tager sig fortrinsvis af vores genbrugstøj.

Vores frivillig Elizabeth er begyndt, at dele smagsprøver ud på vores rosengele. Det har bevirket, at mange har fået øjnene op for denne delikatesse, som produceres her på gården.

Svalerne, som vi har mange af på gården, giver os til tider hovedbrud. Som når de f.eks. synes, at de skal sidde i lysekronen i vores cafe. Heldigvis tager vores cafegæster det som en oplevelse, når naturen sådan kigger indenfor.

Ude i vores plantekasser er vores squash blevet modne, og kan nu købes til en favorabel pris.

Tak til alle for skønne dage på Lejbøllegård.

Nyhedsbrev for juni 2019

Så gik juni godt, vi startede måneden med at donere nogle gavekort til Nordlangelands Jagtforening.

I juni fik vi så 10 små ællinger, som i løbet af juni måned har vokset sig store. Vores frivillig Gert, sørger hver dag for, at fodre ællingerne.

Efterhånden er parken helt indhegnet, og det bliver sjældnere, at dådyr forvilder sig ind i parken.

Parken bugner nu af kirsebær, som der gerne må plukkes af.

Roserne blomstre også gavmildt, og forkæler os med lækker rosengele. 

Tak for en dejlig juni måned og vi byder juli måned indenfor

Hilsen fra Bogbylangeland.dk  

Nyhedsbrev for maj 2019


Andemor er flyttet ud af andehuset på søen, men vi har desværre ikke set nogle spor af ællinger, men det har været hyggeligt at besøge hende.

De dage hvor vandet har været klart, har vi kunnet se guldfisk i søen. De blev sat ud i efteråret, og glædeligt at erfare at de har overlevet vinteren.


Der er blevet plantet meget rundt omkring, men vi døjer lidt med at dådyrene gerne vil nippe til vores afgrøder. Langs med søen er der nu vandiris og i vores 4 højbede kæmper tomater, løg og squash om den sparsomme plads.


Svalerne har også indtaget gården, og det fungere normalt helt fint. Men bare ikke i vores lampeafdeling, så der er blevet hængt et let forhæng for porten der indtil.


Vi har haft besøg af www.tildehuset.dk , i anledning af at de modtog en donation fra os i form af et legetårn og nogle børnebøger.


I bunden af parken er der blevet fræset med de store maskiner, med stor tak fra os til til www.rubenlundagro.dk , og bagefter er der blevet tilsået med frø, så stykket fremover vil fremstå som en blomstereng.


Der er skabt en sti gennem bevoksningen ved det store valnøddetræ.

Til det fik vi hjælp fra www.krak.dk/langelands+træfældning/66476703/firma . Da det var nødvendigt at fjerne nogle store rødder langs stien.

Søren Ibsen fra Langelands Træfældning donerede sit arbejde med at fjerne rødder til bogbylangeland.dk og den kommende sommerfuglepark.

Vi takker meget for den fine donation.


Der er kommet kirsebær på kirsebærtræerne, og vi venter nu spændt på at de skal blive modne.


Vi ønsker alle en skøn juni måned. Her på gården er vi mange, der nu vælger at sidde udenfor og nyde en forfriskning. 


 

Så gik april godt og alligevel ikke helt godt, for vi mistede vores elskede Sankt Bernhard hund "Lillepigen". Hun havde en knude på låret, som desværre viste sig at være ondartet.

Udenfor blev vores hønsegård gjort færdig, og er nu indtaget af 20 brune høns og to haner, som alle stortrives i den store hønsegård.

I salen har vores nabo Arne Arp hængt nogle af sine malerier op. Han har en drøm om at skabe en virtual kunstmur gennem Langeland.

Bogbylangeland.dk har fået ny og billigere hostmaster. Det har betydet, at vi har måttet starte hjemmesiden op igen helt fra bunden.

Vi har haft Elizabeth hos os som praktikant. Hun har hjulpet os med bøgerne.

Vi har fået Trine i flexjob. Hun hjælper sådan lidt over det hele på gården.

Og blandt de frivillige er der også kommet et nyt ansigt. Benny er startet hos os. han hjælper fortrinsvis med planlægning og udførelse af den fremtidige sommerfuglepark.

Apropos sommerfuglepark, fik vores frivillig Matthias taget nogle fine dronebilleder af parken. Billederne skal bruges som hjælp til planlægning af stier og beplantning.

I vores refugium på 1.sal er der blevet lagt nyt gulvtæppe og i gården er vores krukker blevet tilplantet med margueritter og lavendler.

Vi takker alle som er med til at bakke op omkring Bogbylangeland.dk